Geografi
Hovedstad Banjul
Areal 11.295 km2
Indbyggertal 1,4 mio. (2003)
Befolkningsvækst pr. år 3,3 pct.
(1990-2003)
Sprog: Engelsk er officielt sprog.
Mandika, Wolof og Fula er lokale
sprog
Religion Muslimer (90pct.),
Kristne (9 pct.), Oprindelige religioner (1 pct.)
Økonomi
BNI pr. capita 290 USD (2004)
Vækst i BNP pr. capita 0,88 pct.
(1990-2004)
Gældssituation (år) Højt forgældet.
Langfristet offentlig udlandsgæld: 561 mio. USD (2003).
Udenlandsk bistand pr. capita 42 USD (2003)
Dansk eksport 23,5 mio. DKK (2004)
Væksten i eksporten 46,9 pct. (2003-2004)
Valuta Gambian Dalasi
Valutakurs 100 DKK = 468,273 Dalasi
Regering
Statsoverhoved Præsident Yahya Jammeh
Udenrigsminister Lamin Kaba Bajo
Vicepræsident og minister for kvinders forhold: Isatou Njie Saidy
Finansminister Musa Gibril Bala Gaye
Den indenrigspolitiske situation
Der blev afholdt præsidentvalg den 18. oktober 2001, hvor præsident Jammeh genvandt embedet med 53 pct. af stemmerne i første valgrunde. Valgkampen var præget af en del uroligheder, og to oppositionstilhængere mistede livet under sammenstød med politi og tilhængere af præsidentens parti APRC (Alliance for Patriotic Reorientation and Construction). I forlængelse af præsidentens advarsel til udlandet om ikke at blande sig i valget, blev en højtstående britisk diplomat udvist for at have deltaget i et oppositionsmøde. Valget forløb dog ifølge internationale kilder korrekt, hvilket også blev understøttet af oppositionens anerkendelse af valgresultatet.
Efter valget blev flere oppositionsmedlemmer og pressefolk arresteret eller tilbageholdt på grund af deres kritiske holdning til præsidenten og APRC. Samtidigt blev flere uafhængige medier lukket. Ved parlamentsvalget i januar 2002 forstærkedes præsident Jammehs position yderligere, da han opnåede flertal i parlamentet. Imidlertid er oppositionen siden blevet stærkere, idet de fire største oppositionspartier sammen har dannet partiet ”National Alliance for Democracy and Development” (NADD).
Præsident Jammeh har taget initiativ til anti-korruptionskampagnen ”operation no compromise”, som
har ført til anholdelser i hans eget parti (APRC). Efterfølgende er flere personer i partiet blevet udskiftet,
og stemningen internt i partiet antages at være anspændt: Fra 2003 til 2005 har seks ministerrokader fundet sted. Ikke desto mindre regner man med, at præsident Jammeh også vinder næste valgperiode, som finder sted i oktober 2006.
Den økonomiske situation
Landets socioøkonomiske situation er blandt verdens dårligste, og Gambia rangerer på UNDPs Human Development Index som nummer 151 ud af 175 lande.
I 2002 var Gambia udsat for tørke, hvilket påvirkede landbruget og derved den økonomiske indtjening. Dette vendte imidlertid i 2004,
hvor landbruget atter havde en positiv indvirkning på landets BNP, som steg med 5,1 pct. (est.) i 2004 mod 3,9 pct. i 2003.
Stigningen ventes dog i 2005 at falde til 4,2 pct. og yderligere i 2006.
Gambias inflationsniveau er højt, men forventes at falde fra 14,2 pct. i 2004 til 9 pct. i 2005. Imidlertid ventes internationale priser på ris (Gambia er afhængig af denne import), høje benzinpriser samt omkostninger i forbindelse med præsidentvalget i 2006 at medføre, at inflationen igen stiger til omkring 14 pct.
IMF beordrede i marts 2004 to udbetalinger på i alt 10 mio. USD
fra 2001 tilbagebetalt grundet bekymring over regeringspolitikken og fordi udbetalinger var foretaget på baggrund af ukorrekte regeringsdata.
Efter gennemførelsen af flere af IMF's betingelser for yderligere økonomiske reformer under fattigdomsafhjælpnings- og vækststrategien, Poverty Reduction Growth Facility (PRGF) for 2002-2005, samarbejder Gambia nu med IMF og har opnået gældslettelse. Verdensbanken udgav en ny landebistandsstrategi, Country Assistance Strategy (CAS). CAS for 2003-2005 følger stort set målene for Gambias landestrategi, som blev fremlagt i 2002 og som er godkendt af både IMF og Verdensbanken. Verdensbanken godkendte endvidere et lån på 4 mio. USD, der primært skal opgradere lokale, offentlige instanser.
Den udenrigspolitiske situation,
herunder samhandel
Gambia og nabolandet Senegal har tidligere haft et anstrengt forhold til hinanden, da hverken Senegal eller Gambia synes at være interesseret i at løse de fundamentale problemer omkring bl.a. handelstarifferne. Forholdet mellem de to lande er imidlertid i bedring, hvilket ikke mindst skyldes, at Gambia optrådte som mægler i fredsforhandlingerne mellem Senegals regering og separatistbevægelsen i Casamance.
Gambias vigtigste eksportvare er jordnødder og biprodukter heraf. Desuden eksporterer landet fisk, bomuld og palmenødder. De fem største aftagere af Gambias eksport er fordelt som følger: Indien 23,7%, Storbritannien 15,2%, Frankrig 14,2%, Tyskland 9,6% og Italien 8,3% (2004).
Reeksport er dog vigtigst og beløb sig i 2003 til 80,2 mio. USD. Gambia supplerer nabolandene med præfabrikerede udenlandske varer. Kina står for ca. 25 pct. af Gambias import, som hovedsageligt består af ris.
Gambia er medlem af ECOWAS (The Economic Community Of West African States) og CILSS (The Permanent Inter-State Committee on Drought Control in the Sahel).
Danmarks forhold til Gambia
Den danske samhandel med Gambia er forholdsvis begrænset, men eksporten er stigende og androg således i 2004 23,5 mil. DKK mod 16 mio. DKK i 2003. Importen fra Gambia var i 2003 på 1,6 mio DKK men faldt til 0 DKK i 2004. (fremhævet af Preben O.J.)
Det bilaterale samarbejde mellem Danmark og Gambia varetages af ambassaden i Burkina Faso.
Ambassade de Danemark
Rue Agostino Neto
01 BP 1760
Ouagadougou 01
Burkina Faso
Tlf.: +226 50313192
E-mail: ouaamb@um.dk
Redigeret 25. september 2008